Lige stilling
Uafgjort
Står to eller flere lige, når spillet er slut, skal I have en regel, der skiller dem ad. Den bedste regel er den, I aftaler, før I begynder.
De almindelige metoder
Metoderne bruges typisk i en fast rækkefølge: virker den første ikke, går man videre til den næste.
Indbyrdes opgør
Den, der vandt kampen mellem de to, kommer øverst. Står tre eller flere lige, laver man en lille stilling med kun deres indbyrdes kampe. Metoden er let at forstå og bruges meget i alle mod alle-turneringer.
Flest sejre
Har spillet både sejre og uafgjorte, kan den med flest sejre gå forrest. Det belønner at spille offensivt frem for at gå efter uafgjort.
Pointforskel
Forskellen mellem scorede og indkasserede point, mål eller stik. Kendt fra fodbold som målforskel. Står de stadig lige, kan man se på flest scorede.
Buchholz
Bruges især i schweizer system. Man lægger pointene sammen for alle de modstandere, en spiller har mødt. Den, der har mødt de stærkeste modstandere, kommer øverst. En variant, median-Buchholz, ser bort fra den bedste og den dårligste modstander.
Sonneborn-Berger
Bruges især i alle mod alle-turneringer i skak. Man lægger pointene sammen for de modstandere, man har slået, og halvdelen af pointene for dem, man har spillet uafgjort mod. Sejre over de stærke tæller altså mest.
Omkamp eller afgørende runde
I brætspil og kortspil kan de lige spillere tage én runde mere, eller man kan spille "næste point vinder". Det er den mest spændende løsning, men den kræver tid.
Lodtrækning
Sidste udvej, når intet andet skiller dem ad. Slå plat eller krone, eller træk et kort, og lad det højeste vinde.
Et eksempel med Buchholz
Anna og Bo har begge 3 point efter fire runder. Annas modstandere har tilsammen 9 point, Bos har 7. Anna har mødt det stærkeste felt og vinder på Buchholz, 9 mod 7.
Når spillet selv har en regel
Mange brætspil og kortspil har deres egen regel for lige stilling i regelhæftet, for eksempel flest af en bestemt ressource eller den, der kom sidst til. Brug spillets egen regel, når den findes, og jeres egen rækkefølge, når den ikke gør.